Drømmer du om at skabe dit eget garn i præcis de farver, du ønsker? På dette kursus lærer du trin for trin, hvordan du kan forvandle forskellige garnkvaliteter til personlige farveskatte.
Du lærer blandt andet at:
- arbejde med farvecirklen og farvelære – så du forstår, hvordan farver spiller sammen, og hvordan du kan skabe harmoniske eller spændingsfyldte udtryk
- blande farver og lave variationer – fra stærke, mættede nuancer til sarte pasteller og mørke toner
- farveskalaer og toneforløb – så du kan skabe garn med dybde og nuancer
- farve forskellige garnkvaliteter og fibre – fra uld til yakgarner i spændende spindinger
- eksperimentere med teknikker som ensfarvning, tone-i-tone, striber, speckles og flerfarvede effekter
- overføre teknikkerne til tekstiler som fx silketørklæder
- arbejde kreativt på egen hånd og udvikle dit helt eget farvekort, som du kan bruge til fremtidige projekter
Du får altså både teori og praksis – og tager hjem med en masse prøver, små farveserier og færdigt garn, som du kan bruge i dine egne strikkeprojekter.
Kurset henvender sig til både nybegyndere og øvede. Har du allerede været på et farvekursus med Pernille tidligere, vil du stadig møde nye teknikker og masser af mulighed for at eksperimentere videre.
Om underviseren
Kurset ledes af Pernille Cordes, strikdesigner, underviser og forfatter til flere strikkebøger. Hun er kendt for sin store faglige viden, pædagogiske tilgang og evne til at inspirere med sit smittende engagement.
Lille hold – stor fordybelse
Der er plads til maksimalt 12 deltagere, så alle får tid, vejledning og mulighed for at arbejde i dybden med deres egne farver.
Og da kurset ligger midt i august, bliver der – udover garnfarvning – også tid til sommerstemning og en frisk dukkert i havet.
Praktisk info:
14 dage før kursusstart modtager du en liste over de remedier, du skal medbringe.
Du må påregne en udgift til garn, farver og øvrige materialer på ca. 1.500 kr., som afregnes direkte med underviseren.
Garnfarvnings-kurset kører parallelt med broderikursus v/Karen Marie Dehn.
Om underviser:
Pernille Cordes er strikke- og hækledesigner, forfatter, underviser og indehaver af Strikke Akademiet.
Service-info: For dig, der evt. kommer langvejs fra, skal du vide, at selve programmet på ankomstdagen først starter kl. 13.30, og at du således kun misser frokosten, hvis du benytter tiden bedre ifht. transporten hertil.
Kursuspriser:
- Deltager i enkeltværelse: 5.900,- kr.
- Deltager i delt dobbeltværelse: 5.400,- kr.
- Deltager uden værelse: 4.900,- kr.
Opholdet inkluderer fuld forplejning, kaffe/te/vand undervejs og sengelinned/håndklæde.