Senior Yoga Retreat


Mandag d. 28/09-26 11:00 Fredag d. 02/10-26 13:30

Tisvilde Højskole
Julsgårdsvej 1-5
3220 Tisvildeleje

Senior Yoga Retreat

Foto: Unsplash

Ro, nærvær og bevægelse

Velkommen til et nænsomt, trygt og fordybende yoga-retreat for seniorer, hvor kroppen får lov at følge med, hvor åndedrættet bliver en ven – og hvor sindet får plads til at lande. Over nogle stille, sanselige dage kombinerer vi blid yoga, meditation, naturvandringer og oplæg, der giver både indsigt, praksis og ny energi til hverdagen.

Dette kursus er skabt særligt til dig, der er nysgerrig på yogaens gavnlige virkninger, men som ønsker et tempo og en tilgang, der tager hensyn til kroppens erfaringer og til et liv levet med både glæder og udfordringer. Du behøver ikke at have prøvet yoga før. Vi går roligt frem, og du guides kyndigt igennem alle øvelser.

Formål med kurset

  • at introducere yoga og meditation på en blid og tilgængelig måde
  • at forbinde krop, bevidsthed og åndedræt, så du oplever større ro, styrke og velvære
  • at give dig små, overskuelige yogaprogrammer og meditationsteknikker, som du nemt kan bruge derhjemme

Det handler ikke om præstation, men om nærvær. Ikke om at presse kroppen, men om at lytte til den.

Dage med rytme, ro og natur
Yogaen er kun ét element i kurset, og programmet er tilrettelagt, så der er god variation, pauser og tid til hvile. En typisk dag kan se sådan ud:

10.00 – Yoga
Blide, klassiske Hatha Yoga-øvelser, der styrker og strækker kroppen.

11.00 – Vandring i naturen
En times rolig gåtur i Tisvilde Hegn, på stranden eller i området. Måske som stillevandring – måske med en lokal guide, der fortæller om landskabet.

13.30 – Yoga og åndedrætsøvelser
Introduktion til yogisk vejrtrækning og dens gennemgribende effekt på nervesystemet.

14.30 – Meditation
En halv times guidet meditation, hvor vi arbejder med fokus, afspænding og mental klarhed.

16.00 – Foredrag
Et dagligt oplæg om yogaens kulturhistorie, filosofi og helbredseffekter.

21.00 – Yoga Nidra
Aftenens højtidelige punktum: en dybdeafspændende meditationsrejse, der giver ro helt ned i systemet.

Foredrag og fordybelse

På kurset får du også indblik i yogaens fascinerende rødder og moderne relevans. Vi berører bl.a.:

  • yogaens religiøse og filosofiske ophav i Vedaerne, Upanishaderne og Bhagavad Gita
  • åndedrættets betydning og yogaens dokumenterede helbredseffekter
  • meditation, nærvær og placeboeffekten
  • forbindelser mellem tidlig hinduisme og kristendom

Oplæggene er jordnære, tilgængelige og fulde af både viden og perspektiv.

Om underviseren
Kurset ledes af Poul Brath, der er uddannet yoga- og meditationslærer fra Mind Your Self (Simon Krohn) og Arhanta Yoga i Holland. Derudover mangeårig deltager i videreuddannelse hos Skandinavisk Yoga og Meditationsskole og underviser i senioryoga hos FOF, Servisio og Ældre Sagen samt på egne hold.

Poul har mere end 40 års personlig yogapraksis, dyb viden om yogaanatomi – og en stor kærlighed til den oprindelige, klassiske Hatha Yoga. Som finurlig sidebemærkning underviser han også i varmtvandsbassintræning på Frederiksberg Hospital.

Du er derfor i trygge, erfarne og hjertevarme hænder gennem hele retreatet.

Tisvilde Højskoles rammer
Mellem yoga, meditation og vandringer er der tid til højskolesang, ro i haven, hyggelige pauser og skøn mad lavet fra bunden. Tisvilde Hegn står lige udenfor døren, og Kattegats bølger er aldrig langt væk. Naturens rytme støtter retreatets ro – og giver plads til at ånde ud.

Kursuspriser:

  • Deltager i enkeltværelse: 5.500,- kr.
  • Deltager i delt dobbeltværelse: 4.500,- kr.
  • Deltager uden værelse: 3.500,- kr.

Opholdet inkluderer fuld forplejning, kaffe/te/vand undervejs og sengelinned/håndklæde.

 

Tisvilde Højskole er et historisk badepensionat, hvor værelserne har håndvask og delt bad/toilet på gangen.

Tilmeld dig kurset ved at udfylde de relevante felter nedenfor.  Afslut ved at at trykke på 'Tilmeld' nederst. Din tilmelding er først gyldig, når du har modtaget bekræftelse på e-mail.

Tilmeld kun en enkelt deltager ad gangen. Hvis I er to personer, der ønsker dobbeltværelse, skal hver person tilmeldes enkeltvis.


Afbestillingsregler:

  • Ved afbestilling senest 6 uger før ankomstdag:
    Hele beløbet refunderes, dog fratrukket afbestillingsgebyr på 750,- kr.
     
  • Ved afbestilling senere end 6 uger før ankomstdag:
    Ingen refusion.

Vi anbefaler alle deltagere at tegne en gyldig afbestillings- eller rejseforsikring hos eget forsikringsselskab.

 

Total ekskl. moms: 0 DKK
Moms (25,00%) 0 DKK
Total inkl. moms: 0 DKK

OBS:
Husk at vende tilbage til tilmeldingssiden, efter du har godkendt med MitID, ellers går processen i stå.
Din tilmelding er først registreret, når du har modtaget en e-mail med bekræftelse.

Tisvilde Højskole logo