Vandrende højskole – at bevæge sig og lade sig bevæge


Onsdag d. 22/07-26 11:00 Søndag d. 26/07-26 14:00

Tisvilde Højskole
Julsgårdsvej 1-5
3220 Tisvildeleje

Vandrende højskole – at bevæge sig og lade sig bevæge

Aktiv livsstil stopper aldrig!
Har du rundet de 50 og har lyst til en uge med motion, samtaler og fællesskab i naturskønne omgivelser?

Uanset om du stadig er på arbejdsmarkedet eller har taget hul på pensionstilværelsen, er du velkommen til en højskoleuge, hvor vi bevæger os – både fysisk og mentalt.

Hvad kan du glæde dig til?

  • Daglige vandreture på ca. 10–12 km i Tisvildeleje, Tisvilde Hegn og Tibirke Bakker.
  • Besøg hos lokale kunstnere og indsigt i områdets kultur og historie 
  • Vi går langs Tisvildevejen til Annisse og besøger Garbolund, hvor de laver naturvin
  • Fællessang, inspirerende foredrag og samtaler om livet – før, nu og fremover
  • Lækre måltider, der glæder både smagsløg og fællesskab

Valgfrie aktiviteter – for krop og sind
Udover vandreturene tilbyder vi en række frivillige aktiviteter, som du kan vælge til efter lyst og energi:

  • Yoga
  • Løb
  • Cykling

Du skal kunne gå i et jævnt tempo. Vi tilstræber at aktiviteterne foregår på niveauer, hvor alle kan være med – uanset erfaring eller form.

Tisvildes feriestemning
Tisvilde byder på det gode sommerliv med lyse aftener, afslappet stemning og hyggelige stunder i badebyen – perfekt til et glas vin, en is ved stranden eller en pause på de lokale caféer. Der er også mulighed for forfriskende badeture i det skønne Kattegat – en oplagt måde at starte eller afslutte dagen på.

Kursusledere med hjerte for fællesskab og bevægelse

Tina Espander
Tina er et “barn af højskolen” – formet af årene på Nordjyllands Idrætshøjskole, hvor livssyn og fællesskab blev grundlagt. Hun er uddannet lærer og psykolog og har en særlig evne til at skabe rum for ægte menneskelige møder. Med base i København driver hun virksomheden Espander Psykologi, hvor hun arbejder med udvikling, formidling og samtaler, der gør en forskel. Tina brænder for at bringe mennesker sammen – og det mærkes.


Tommy Kristoffersen
Tommy har mange års erfaring med at facilitere samvær og udvikling i grupper – både professionelt og på højskoler. Til daglig er han udviklingskonsulent i DGI Storkøbenhavn og har en særlig evne til at skabe nærværende og inkluderende fællesskaber. Da Tommy har haft sommerhus i området i over 20 år kender han området. Han er en erfaren kursusleder på Tisvilde Højskole og har erfaring med at skabe rammer, hvor samtaler og aktiviteter får liv og mening.


Hvor?
Udgangspunktet er Tisvilde Højskole – midt i den smukke natur og tæt på havet. Her får du ro, inspiration og fællesskab.

Vi glæder os til at byde dig velkommen. Uanset hvor aktiv du allerede er, vil denne uge give dig nye oplevelser og frisk inspiration til at leve et liv i bevægelse – hele livet.

I kan finde flere informationer på kursets Facebook-side, som du kan 'synes om' for at følge med:

https://www.facebook.com/events/825267420308051

Kursuspriser:

  • Deltager i enkeltværelse: 5.900,- kr.
  • Deltager i delt dobbeltværelse: 4.900,- kr.
  • Deltager uden værelse: 3.900,- kr.

Opholdet inkluderer fuld forplejning, kaffe/te/vand undervejs og sengelinned/håndklæde.

 

 

Tisvilde Højskole er et historisk badepensionat, hvor værelserne har håndvask og delt bad/toilet på gangen.

Tilmeld dig kurset ved at udfylde de relevante felter nedenfor.  Afslut ved at at trykke på 'Tilmeld' nederst. Din tilmelding er først gyldig, når du har modtaget bekræftelse på e-mail.

Tilmeld kun en enkelt deltager ad gangen. Hvis I er to personer, der ønsker dobbeltværelse, skal hver person tilmeldes enkeltvis.


Afbestillingsregler:

  • Ved afbestilling senest 6 uger før ankomstdag:
    Hele beløbet refunderes, dog fratrukket afbestillingsgebyr på 750,- kr.
     
  • Ved afbestilling senere end 6 uger før ankomstdag:
    Ingen refusion.

Vi anbefaler alle deltagere at tegne en gyldig afbestillings- eller rejseforsikring hos eget forsikringsselskab.

 

Total ekskl. moms: 0 DKK
Moms (25,00%) 0 DKK
Total inkl. moms: 0 DKK

OBS:
Husk at vende tilbage til tilmeldingssiden, efter du har godkendt med MitID, ellers går processen i stå.
Din tilmelding er først registreret, når du har modtaget en e-mail med bekræftelse.

Tisvilde Højskole logo