Investeringskursus: Frihed og overskud til et langt liv


Fredag d. 05/06-26 16:00 Søndag d. 07/06-26 16:00

Tisvilde Højskole
Julsgårdsvej 1-5
3220 Tisvildeleje

Investeringskursus: Frihed og overskud til et langt liv

Hvordan skaber man et liv med frihed, ro og overskud – hele vejen?

Det kræver den rette indstilling og et bevidst forhold til økonomi. For mange lyder det måske tørt, men Kasper Birk og Pernille Wahlgren vender det på hovedet: Økonomi handler ikke om tal og afsavn, men om livskvalitet og valgfrihed. Om at kunne leve livet fuldt ud - helt til det sidste.

Alt for få begynder at planlægge det liv i god tid. Mange opdager først midt i livet, at der faktisk er en udløbsdato, og at det er nu, der skal træffes valg, hvis resten af livet skal leves på egne præmisser.

Over en dejlig sommerweekend inviterer Kasper og Pernille dig med på et kursus, hvor du bliver klogere på, hvordan du skaber et liv, du ikke har lyst til at gå på pension fra. Det er ambitionen bag kurset - og bag bogen Investér dig fri.


“Man skal ikke investere for at kunne stoppe med at arbejde, men for selv at kunne bestemme, hvilken type liv man vil have - i stedet for at være styret af pensionskassers regler og politiske beslutninger,” siger Kasper Birk.

 


“Midt i livet sker der noget. Man bliver bevidst om, at tiden er begrænset, og pludselig bliver det vigtigt at prioritere anderledes - for eksempel et arbejdsliv med plads til kroppen, helbredet og det, der giver energi,” siger Pernille Wahlgren.

 

Kurset tager udgangspunkt i den nye bog Investér dig fri
Bogen er en praktisk og jordnær investeringsguide til dig, der er midt i livet og drømmer om økonomisk tryghed, vækst, ro og den frihed, en sund økonomi kan give.

Kurset er særligt for dig, der har livserfaring, men stadig nysgerrighed. For dig, der mærker lysten til, at der fortsat skal ske noget godt. At du vil udvikling frem for afvikling.

Dette er ikke et klassisk investeringskursus, hvor vi udvælger enkeltaktier og stirrer på regneark i timevis. Det handler i højere grad om livskvalitet, mening og om at undgå dyre bankprodukter, hvor det i sidste ende er banken - og ikke dig, der løber med det største overskud.
Vi fortæller åbent om, hvad vi selv gør - både økonomisk og menneskeligt, for at få mest muligt ud af livet og undgå at stå tilbage med fortrydelse.

Natur, ro og refleksion på Tisvilde Højskole
Rammen om kurset er Tisvilde Højskole med fri adgang til noget af Danmarks smukkeste natur: Tisvilde Hegn lige i baghaven, Kattegats bølger for enden af vejen og det særlige lys, der gennem tiden har tiltrukket kunstnere og drømmere. Sommeren er begyndt, og naturen bliver en aktiv del af kurset. Vi bevæger os ud i skov og klitter, og undervejs vil der være personlige refleksionsopgaver, hvor du får tid og ro til at mærke efter: Hvad vil du egentlig bruge resten af dit liv på? Glæd dig til morgener med fugletræk. Aftener med solnedgange, man får lyst til at klappe af. Og plads til både samtaler, eftertanke og nye perspektiver.

Erfarne forfattere, undervisere og investorer

  • Pernille Wahlgren er cand.mag. i europæisk etnologi, byplanlægning og kunsthistorie fra Københavns Universitet. Hun har en bestyrelsesuddannelse fra CBS og sidder i bestyrelsen hos Akademikerpension.
  • Kasper Birk er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har haft en lang karriere som erhvervsjournalist og redaktør på blandt andet DR’s Deadline, TV Avisen og Debatten.

Sammen har de i mere end 20 år levet en enkel levevis kombineret med et målrettet fokus på aktieinvesteringer. De erfaringer deler de i dag gennem bøger, kurser, foredrag og workshops - altid med mennesket og livet i centrum.

Kursuspriser:

  • Deltager i enkeltværelse: 3.000,- kr.
  • Deltager i delt dobbeltværelse: 2.500,- kr.
  • Deltager uden værelse: 2.000,- kr.

Opholdet inkluderer fuld forplejning, kaffe/te/vand undervejs og sengelinned/håndklæde.

Når programmet er helt klar, kan det ses som pdf-fil øverst på denne side. Der tages forbehold for ændringer.

 

Tisvilde Højskole er et historisk badepensionat, hvor værelserne har håndvask og delt bad/toilet på gangen.

Tilmeld dig kurset ved at udfylde de relevante felter nedenfor.  Afslut ved at at trykke på 'Tilmeld' nederst. Din tilmelding er først gyldig, når du har modtaget bekræftelse på e-mail.

Tilmeld kun en enkelt deltager ad gangen. Hvis I er to personer, der ønsker dobbeltværelse, skal hver person tilmeldes enkeltvis.


Afbestillingsregler:

  • Ved afbestilling senest 6 uger før ankomstdag:
    Hele beløbet refunderes, dog fratrukket afbestillingsgebyr på 750,- kr.
     
  • Ved afbestilling senere end 6 uger før ankomstdag:
    Ingen refusion.

Vi anbefaler alle deltagere at tegne en gyldig afbestillings- eller rejseforsikring hos eget forsikringsselskab.

 

Total ekskl. moms: 0 DKK
Moms (25,00%) 0 DKK
Total inkl. moms: 0 DKK

OBS:
Husk at vende tilbage til tilmeldingssiden, efter du har godkendt med MitID, ellers går processen i stå.
Din tilmelding er først registreret, når du har modtaget en e-mail med bekræftelse.

Tisvilde Højskole logo