En sund sjæl i et sundt legeme – Målet er klart.
På dette kursus kan du opleve et udvalg af nedenstående aktiviteter:
- Stræk & åndedræt
- De 5 Tibetanere
- Frisk motion
- Glad dans
- Yoga
- Afspændingsgymnastik
- Meditativ rygtræning
- Dybdeafspænding
- Hjernegymnastik
- Linedance
Du forfiner din kondition og løfter din smidighed. Du højner din livskvalitet, dit fysiske velvære. Og din sjæl kommer i balance. Alt sammen i muntert fællesskab, med skøn forplejning, og morgensang og latter i litermål. Kort sagt: Du bliver fyldt op af positiv energi.
I paletten af oplevelser finder du desuden:
- Foredrag
- Vandreture
- Fællessang
- Musikalske indslag
Højskolen summer af liv og lune, af fællessang, lystig snak og varmt samvær, og køkkenet bugner af sæsonens lækkerier. Vi skal nyde musikalske indslag, kropslig velvære og fællesskab, men også den fantastiske natur omkring os, Kattegats blik, fiskerlejets skønne atmosfære, det særlige lys her på Nordkysten og skovens, dybe stille ro.
Du bedes medbringe din egen yogamåtte. Undervejs kan man – som tilkøb – forkæle sig selv med behandlinger af erfarne terapeuter. Massage, kranio-sakral terapi og emotionskoden. Vi glæder os til at byde indenfor – og udenfor! Naturen her er i sig selv en lise.
Kursusleder Hanne Foss er uddannet i rytmisk medau-gymnastik. Hun har undervist på gymnastikskolen i anatomi og arbejdet med genoptræning på Rigshospitalet i Glostrup..
Kursuspriser:
- Deltager i enkeltværelse: 5.500,- kr.
- Deltager i delt dobbeltværelse: 4.500,- kr.
- Deltager uden værelse: 3.500,- kr.
Opholdet inkluderer fuld forplejning, kaffe/te/vand undervejs og sengelinned/håndklæde.