Fascinationen af maskiner med menneskelige egenskaber går tusindvis af år tilbage. I antikken var automatisk værktøj og besjælede robotter en del af den græske mytologi, og i middelalderen gik der historier om magiske besværgelser, som fik statuer til at tale. Men hvorfor er vi så optagede af teknologi, der minder om os selv?
Gennem tiden har forestillingen om den menneskelige maskine været ledsaget af en drøm om at skabe teknologi, der kan udføre slidsomt arbejde for os. Det gjaldt for Hefaistos’ mekaniske assistenter i Iliaden, og det gælder for kunstig intelligens i dag. Samtidig har vores kunstige modstykker indbudt til at stille dybe spørgsmål om vores egen natur: Hvad vil det sige at være levende? Er mennesket en slags maskine? Kan kunstig intelligens nogensinde blive bevidst ligesom os?
1. Gengivelse af Vaucansons and i Scientific American. Public domain. 2: Turingmaskine, rekonstrueret af Mike Davey til Go Ask ALICE, Harvard University. Public domain. 3. Den humanoide robot Atlas, udviklet af DARPA og Boston Dynamics. Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA). Public domain.
De seneste år har AI-teknologi taget verden med storm – fra selvkørende biler til robotter og ChatGPT. Teknologien er mere kapabel end nogensinde, og den kan udføre en lang række opgaver, der tidligere var forbeholdt mennesker. Men betyder det, at den ældgamle drøm om besjælede maskiner er gået i opfyldelse? Og hvad betyder det for vores sociale bånd og mentale helbred, når mennesker erstattes af maskiner?
Mange siger, at nutidens kunstig intelligens vil være samfundsomvæltende. Ifølge optimisterne vil den nye teknologi både løse klimakrisen, kurere alle sygdomme og løfte folk ud af fattigdom. I modsatte ende har forudsigelserne et dystert udtryk, da AI-programmer angiveligt snart vil blive så egenrådige og udspekulerede, at de vil gøre skade på mennesker. Men er nogen af disse profetier overhovedet realistiske?
På dette kursus ser vi nærmere på fascinationen af menneskelige maskiner, der har fulgt os i tusindvis af år. Det vil foregå med inddragelse af eksempler fra mytologi, litteratur, filosofi og film, som kan belyse, hvordan teknologien ofte skaber både optimisme og frygt. Og så vil vi diskutere, hvilke sociale og samfundsmæssige problematikker, vi står over for med indførelsen af maskinelle stedfortrædere.
Kurset tager udgangspunkt i kursusholdernes bog Den korte historie om kunstig intelligens, der udkom i efteråret 2025. Det er ikke et krav for deltagelse, at man har læst bogen.
Politiken gav 5 hjerter til bogen. Læs anmeldelsen her
Undervisere (Fotos: Marcus Christensen)
Markus Giessing (f. 1996) er BA i filosofi fra Københavns Universitet. Som journalist har han eksempelvis skrevet for Weekendavisen, Videnskab.dk og Politiken. Tidligere har han været skrivende og redigerende journalist på magasinet RÆSON.
Viktor Udbye (f. 1999) er BA i filosofi fra Københavns Universitet. Han er undervisningsassistent på faget “Digital teknologi i samfundet” på IT-universitetet.
Kursuspriser:
- Deltager i enkeltværelse: 5.500,- kr.
- Deltager i delt dobbeltværelse: 4.500,- kr.
- Deltager uden værelse: 3.500,- kr.
Opholdet inkluderer fuld forplejning, kaffe/te/vand undervejs og sengelinned/håndklæde.
Når programmet er helt klar, kan det ses som pdf-fil øverst på denne side. Der tages forbehold for ændringer.
![]()
