Linedance – Lad fødderne tale (flere niveauer)


Mandag d. 08/06-26 11:00 Lørdag d. 13/06-26 10:00

Tisvilde Højskole
Julsgårdsvej 1-5
3220 Tisvildeleje

Linedance – Lad fødderne tale (flere niveauer)

Velkommen til 6 fornøjelige dage med linedance, lune og latter, fællesskab og smuk natur omkring skolen, der ligger op til Tisvilde Hegn og kun en lille spadseretur fra ruskende havblæs ved Kattegat.

Deltagerne på kurset fordeles på 2 hold, hvor der undervises i danse af forskellige sværhedsgrader: Et hold for dig, som stadig er relativt ny i forhold til linedance og derfor har brug for at få trin og danse gennemgået grundigt. Skal du være sikker på at få fuldt udbytte af undervisningen, er det dog en forudsætning, at du har danset linedance før (minimum 1 år).

Det andet hold er for letøvede/øvede, som har danset linedance i flere år og derfor har styr på alle grundtrin og begreber. På dette hold vil der primært blive undervist i danse på improver-niveau, men også enkelte danse af lidt højere sværhedsgrad.

Det bliver nogle aktive, men også meget underholdende dage, hvor du med garanti får sved på panden og får brugt de ”små grå”. Udover masser af dans byder dagene også på forskellig musikalsk underholdning og muntre indslag. Vi skal på opdagelse i højskolesangbogen, nyde fællesskabet og ikke mindst køkkenets lækkerier, bestemt af årstiden. Og det hele slutter af med en hyggelig festaften.

DOWNLOAD PROGRAM

Annie Muxoll fra Happy Feet Linedance og Trine Sisbo fra Happy Feet Linedance/Suså Linedance er instruktører på kurset. Annie og Trine har danset linedance i mange år og brænder begge for at give danseglæden videre.

Service-info: For dig, der evt. kommer langvejs fra, skal du vide, at selve programmet på ankomstdagen først starter kl. 13.30, og at du således kun misser frokosten, hvis du benytter tiden bedre ifht. transporten hertil.

Kursuspriser:

  • Deltager i enkeltværelse: 5.700,- kr.
  • Deltager i delt dobbeltværelse: 5.200- kr.

Opholdet inkluderer fuld forplejning, kaffe/te/vand undervejs og sengelinned/håndklæde.

 

Tisvilde Højskole er et historisk badepensionat, hvor værelserne har håndvask og delt bad/toilet på gangen.

Tilmeld dig kurset ved at udfylde de relevante felter nedenfor.  Afslut ved at at trykke på 'Tilmeld' nederst. Din tilmelding er først gyldig, når du har modtaget bekræftelse på e-mail.

Tilmeld kun en enkelt deltager ad gangen. Hvis I er to personer, der ønsker dobbeltværelse, skal hver person tilmeldes enkeltvis.


Afbestillingsregler:

  • Ved afbestilling senest 6 uger før ankomstdag:
    Hele beløbet refunderes, dog fratrukket afbestillingsgebyr på 750,- kr.
     
  • Ved afbestilling senere end 6 uger før ankomstdag:
    Ingen refusion.

Vi anbefaler alle deltagere at tegne en gyldig afbestillings- eller rejseforsikring hos eget forsikringsselskab.

 

Total ekskl. moms: 0 DKK
Moms (25,00%) 0 DKK
Total inkl. moms: 0 DKK

OBS:
Husk at vende tilbage til tilmeldingssiden, efter du har godkendt med MitID, ellers går processen i stå.
Din tilmelding er først registreret, når du har modtaget en e-mail med bekræftelse.

Tisvilde Højskole logo